Vandladningsproblemer
Næsten en trediedel af alle kvinder oplever en eller anden form for inkontinens!
Der er større risiko for at blive inkontinent, hvis:
– du har blærebetændelse (der behøver ikke at være andre symptomer!)
– du er overvægtig
– du har været gravid og især efter vanskelige eller hurtige fødsler
– du har kronisk hoste
– du har en nervesygdom med påvirkning af nerverne til blære eller lukkemuskel
– du har passeret overgangsalderen
– du har nedsunket underliv
– du drikker mere end 1,5 – 2 liter væske (incl te og kaffe) i døgnet
Der findes 2 typer inkontinens, men mange har alligevel en blanding af de 2 typer:
Stressinkontinens: der kommer nogle dråber urin ved hoste, nys, løb, hop, løft, hurtig gang m.m. Ingen problemer om natten med mindre der er nattehoste.
Knibetræning er den mest effektive behandling – og der er effekt selv hos kvinder højt oppe i årene. Det kræver længere tids intensiv, daglig træning at opnå effekt. De fleste kommuner har et tilbud om gratis bækkenbundstræning på hold hos uddannede fysioterapeuter. Man kan selv henvende sig direkte til kommunen uden henvisning.
Lokalhormonbehandling i vagina styrker slimhinderne og hjælper muskulaturen til bedre at lukke sammen. Der er ingen risiko forbundet med lokalhormon.
Væskekorrektion. Selv om det er besværligt at udfylde et skema over, hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser, så kan det være en stor øjenåbner for, om du måske har nogle uhensigtsmæssige vaner, som kan ændres og derved pludselig holde dig tør.
Der findes også særlige tamponer til vagina, som trykker urinrøret sammen, mens man er ude at løbe eller lignende. Støttepessar i vagina, som holder væggene oppe på plads og samtidig støtter muskulaturen. Operation med indsættelse af et bånd omkring urinrøret, så det holder bedre tæt.
Tal med din læge eller gynækolog om, hvilke muligheder der er for dig.
Tranginkontinens: der kommer pludselig, kraftig vandladningstrang uden forvarsel, og blæren begynder at tømme sig, inden man når toilettet. Vandladningerne er ofte små og hyppige. Der kan også være lækage om natten.
Blæretræning er en effektiv måde at vænne blæren til igen at indeholde gradvist større mængder urin.
Knibeøvelser hjælper dig til at kunne nå toilettet i tide, men det hjælper ikke på selve trang-problematikken.
Lokalhormonbehandling i vagina styrker slimhinderne og hjælper muskulaturen til bedre at lukke sammen. Der er ingen risiko forbundet med lokalhormon.
Væskekorrektion. Selv om det er besværligt at udfylde et skema over, hvor meget du drikker og meget du tisser, så kan det være en stor øjenåbner for, om du måske har nogle uhensigtsmæssige vaner, som kan ændres og derved pludselig holde dig tør.
Der findes medicin, som hæmmer sammentrækningen af blærens muskler og dermed giver merer tid til at nå toilettet samt giver bedre opfyldning af blæren, så du ikke skal tisse så ofte. Desuden findes enkelte operative muligheder på særlige specialafdelinger, men der er knap så god effekt.
Tal med din læge eller gynækolog om, hvilke muligheder der er for dig.